Stressfri skovterapi i Aarhus
Når stressen vælter dig

Stress er en meget ubehagelig tilstand at befinde sig i – og meget ensom. Oplever du lige nu, at kravene vælter dig, og at selv små ting virker uoverkommelige? Måske kender du til tankemylder, glemsomhed, dårlig nattesøvn og unødige irritationer.
Med stressfri skovterapi i Aarhus foregår dit forløb i det udendørs terapirum: skoven. Her får du det forærende, du skal bruge for at genfinde dig selv igen. Du skal gøre det selv – men du kan ikke gøre det alene.
Bliv stressfri eller forebyg stress med skovterapi
Jeg har igennem lang tid brugt skoven som terapirum, når jeg har givet terapi mod stress. Jeg har erfaret, at det at være i tæt samspil med skoven har en positiv indvirkning på hele nervesystemet. Det får os til at slappe af og opleve den ro, fred og balance, som tidligere har været i os, men som skal genskabes, når der er stress i sind og krop.
Forløbet bygger på kropsterapi, idet forskning har vist, at kropsterapi virker bedre end samtaleterapi, når vi ønsker at gøre en klient stressfri. Der suppleres med aktiv vejrtrækningsterapi, så du mærker din krop og selv kan berolige dit nervesystem – når som helst. Samtidig genlærer og styrker du alle fem sanser, så du kan navigere i livet og nyde det fuldt ud.
Skovterapi stammer fra Japan
Skovterapi stammer oprindeligt fra skovbadning, som har sine rødder i Japan. Her kaldes det Shinrin-Yoku, og det bruges stadig i dag til at behandle mennesker med stress. I både Skotland og Sverige kan man få skovterapi – natur – på recept.
At opholde sig i naturen kan sænke niveauet af stresshormonet kortisol, sænke et højt blodtryk og påvirke det parasympatiske nervesystem, som er det, der får os til at slappe af. Når vi skovbader, bader vi os i skovens sanseindtryk: Vi rører, ser, smager, dufter og lytter – og er bevidst til stede i nuet.
Mange af os mister den forbindelse i en travl hverdag og kommer for meget op i hovedet. Forskellen på skovterapi og en langsom tur i skoven er, at der ikke er noget mål ud over at gå, føle, dufte, sanke, lytte og trække vejret – og en guide hjælper dig med at sænke tempoet og få forbindelse til kroppen igen.
Sådan hjælper jeg dig i skoven
Inden forløbet starter, har vi en individuel session. Her gennemgår vi dine udfordringer og andre aktuelle oplysninger, du sætter dit mål for forløbet, og du får min hjælp til at opbygge et stabilt fremtidigt selvbillede, som du arbejder med gennem hele forløbet.
Ude i skoven bruger jeg naturens helbredende faktorer. Stilheden, hvor du mærker dig selv, dit nærvær, dine tanker, fornemmelser og følelser – og hvor jeg er der med sparring, hvis du har brug for det. Åndedrætsterapien, som vi altid starter med, og som hurtigt fører dig ind i afspændingen. Og mindfulnessøvelserne, der giver dig evnen til bevidst nærvær og intimitet med livet – uden vurdering, kun med accept.
Du sætter målet – jeg fører dig dertil.
Efter et forløb med skovterapi i Aarhus
Efter et forløb vil du mærke en markant forbedret livskvalitet og velvære og en mere venlig og accepterende indstilling over for dig selv. Du kan tydeligere mærke og sætte dine grænser, du flytter dig fra det, der ikke er godt for dig, og du kender dit værd.
Du får balance i dine fem sanser og fornemmelsen af at holde overblikket igen. Og du vil altid kunne genskabe afslapningen gennem åndedrætsteknikken, som kan give dig den gode, dybe søvn.
Hvor og hvornår? Skovterapien foregår i udvalgte skove omkring Aarhus, i en radius af 20 minutter fra byen. Vi mødes mandag kl. 9.30–12.00 eller 13.30–16.00. Vil du høre mere eller booke en session, så ring på tlf. 40 88 89 89.
Det siger tidligere klienter
Din åndedrætsterapi virkede og virker stadig fuldstændig magisk på mig. Jeg føler, at jeg på meget kort tid kan berolige mig selv, og derfor har jeg taget netop denne øvelse med ind i min hverdag. Jeg blev raskmeldt umiddelbart efter vores forløb og har siden brugt skoven meget.
MikkelJeg var noget skeptisk, inden jeg meldte mig på dit forløb med skovterapi, men det tiltalte mig at komme væk fra alt det, der hele tiden forstyrrede mine tanker. Sanseøvelserne gav mig så meget nærvær, og mange af gangene gik jeg hjem med nye indsigter.
JakobSanseøvelserne og mindfulnessøvelserne fik mig tilbage til mig selv i stedet for at flagre rundt i alle andre menneskers meninger og følelser. Jeg bruger stadig din aftenmeditation og har en fantastisk søvn.
StineDin psykoterapeut i Aarhus
Jeg hedder Sus Rasmussen og er psykoterapeut, autoriseret sexolog og gynækologisk sygeplejerske. Jeg har arbejdet med terapi og rådgivning siden 2002, og kernen i mit arbejde er dialog, nærvær og respekt for dine grænser. Jeg tager imod i min klinik i Aarhus N og online.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor foregår stressfri skovterapi?
I udvalgte skove omkring Aarhus, alle inden for ca. 20 minutters radius fra byen. Vi mødes mandag kl. 9.30–12.00 eller kl. 13.30–16.00.
Hvad sker der, inden forløbet starter?
Du får en individuel session med mig, hvor vi gennemgår dine udfordringer, og hvor du sætter dit mål for forløbet.
Hvorfor foregår terapien i skoven?
Forløbet bygger på kropsterapi. I skoven kommer du ud af hovedet og ned i kroppen gennem stilhed, åndedræt, sanser og mindfulness.
Hvordan booker jeg, og hvad koster det?
Ring på tlf. 40 88 89 89 for at høre mere eller booke en session. Mine øvrige priser kan du se på prissiden, hvor der også er klippekort og mulighed for at dele betalingen op i rater.
Tag det første skridt
Du er velkommen til at kontakte mig. Book en tid eller ring, hvis du vil høre mere om forløbet.
“I mit terapiforløb har jeg følt mig taget af og passet på.”
Læs mere om psykoterapi i Aarhus · Skovterapi i Aarhus · Følelsesmæssig afhængighed
