Jeg kontaktes af mænd, der ønsker viden om, hvordan de kan hjælpe deres kvinde, så hun får vækket sin sexlyst igen.
Hvornår har du sidst sat erotiske kapital ind på din partners konto?
Der er sket noget nyt i min klinik!
Jeg kontaktes af mænd, der ønsker viden om, hvordan de kan hjælpe deres kvinde, så hun får vækket sin sexlyst igen.
Wouv, siger jeg bare!
Det er virkelig nyt for mig, da det tidligere har været parret, der er kommet i klinikken, hvor manden har givet udtryk for, at det var kvinden, der havde et lystproblem, som skulle fikses og helst lidt hurtigt.
Hvilket jeg så måtte fortælle ikke kunne ske uden ham, da lystproblemer er et relationelt problem og kræver et samarbejde for at løse.
De mænd der nu kommer i klinikken, kommer alene og vil som start meget gerne høre, hvad deres andel af kvindens lystproblem kan være. De ønsker viden om, hvordan de kan holde rum for deres kvinde, så hun mærker modet igen.
Dernæst vil de rigtig gerne have viden om, hvad de selv kan gøre i forhold til at vække kvindens sexlyst.
Her er det vigtigt, at de får sendt det signal til deres kvinde, at det er noget, de løser sammen. At det tager den tid, det tager – uden bagkant. At han vil støtte hende alt det, hun har brug for. At de bliver sammen. Ved uens lyst er det ikke mere rigtigt at have mere lyst end mindre lyst. Denne forkerthedsfølelse skal helst forsvinde, da den blokerer fuldstændigt.
Det næste er at få en åben dialog om parforholdet generelt, så begge får fortalt uden afbrydelse, hvad deres oplevelse er af deres relation. For manglende lyst er ofte et symptom på, at der er andre emner, der er problematiske eller ubearbejdede.
Endelig har der været meget stor usikkerhed på, hvordan de kunne gøre det ekstra godt for deres kvinde, uden at det blev det samme hver gang. Selvom det er individuelt fra kvinde til kvinde, så er der meget inspiration at hente og afprøve, så de bare rammer plet.
De har fået al den viden, de skulle have for, at de kunne give kærlighed der virkede. Det er fantastisk at se, hvordan disse mænd har været dedikerede omkring at arbejde med lystproblemet sammen med deres kvinde, og se hvilket ejerskab, disse mænd har taget på deres parforholds overlevelse.
Det er nye strømninger i min klinik, og det er virkelig spændende at give viden, øvelser og gode vaner videre til mænd, der kun ønsker det bedste for deres kvinde og for sit parforhold. Det er ansvar, der duer.
Så sidder du lige nu og tænker, at det kunne være godt at bidrage til din kvindes sexlyst, så er der andre, der har gået vejen med stor succes.
Så det kan du selvfølgelig også.
Erotisk kapital, kan I aldrig få for meget af. Renterne er fantastiske, når livet banker på.
Hæng på, da jeg helt sikkert vil skrive mere om dette spændende emne.