Min kone har ingen lyst til sex – sådan kan du hjælpe
Vil du hjælpe din kone med lysten?

Har din kone eller kæreste ingen lyst til sex – og vil du gerne hjælpe, uden at det bliver et pres? Som sexolog i Aarhus møder jeg flere og flere mænd, der vil forstå, hvad de selv kan gøre. Her deler jeg, hvad der virker.
Hvornår har du sidst sat erotiske kapital ind på din partners konto?
Der er sket noget nyt i min klinik
Der er sket noget nyt i min klinik!
Jeg kontaktes af mænd, der ønsker viden om hvordan de kan hjælpe deres kvinde, så hun får vækket sin sexlyst igen.
Wouv siger jeg bare!
Det er virkelig nyt for mig, da det tidligere har været parret der er kommet i klinikken, hvor manden har givet udtryk for at det var kvinden der havde et lystproblem, som skulle fixes, og helst lidt hurtigt.
Hvilket jeg så måtte fortælle ikke kunne ske, uden ham, da lystproblemer er et relationelt problem, og kræver et samarbejde for at løse.
De mænd der nu kommer i klinikken, kommer alene og vil som start meget gerne høre hvad deres andel af kvindens lystproblem, kan være. Ønsker viden om hvordan de kan holde rum for deres kvinde, så hun mærker modet.
Dernæst vil de rigtig gerne have viden om hvad de kan gøre, som kan vække deres kvindes sexlyst.
Det vigtigste signal: I løser det sammen
Her er det vigtigste at de får sendt det signal til deres kvinde, at det er noget de løser sammen. Det tager den tid det tager, uden bagkant. At han vil støtte hende alt det hun har brug for. At de bliver sammen. Ved uens lyst er det ikke mere rigtigt at have mere lyst end mindre lyst, så forkerthedsfølelsen forsvinder, da den blokerer fuldstændigt.
Det næste er at få en åben dialog om parforholdet generelt, så begge får fortalt, uden afbrydelse, hvad deres oplevelse er af deres relation. For manglende lyst er ofte et symptom på, at der er andre emner der er problematiske eller ubearbejdede.
Endelig har der været meget stor usikkerhed på hvordan de kunne gøre det ekstra godt for deres kvinde, uden at det blev det samme hver gang. Selvom om det er individuelt fra kvinde til kvinde, så er der meget inspiration at hente og afprøve, så de bare rammer plet.
Erotisk kapital – ansvar der duer
De har fået al den viden de skulle have, for at de kunne give kærlighed der virkede. Det er fantastisk at se hvordan disse mænd har været dedikerede udi dette lyst arbejde sammen med deres kvinde, og se hvilket ejerskab disse mænd har taget på deres parforholds overlevelse.
Det er nye strømninger i min klinik, og det er virkelig spændende at give viden, øvelser og gode vaner videre, til mænd der kun ønsker det bedste for deres kvinde og for sit parforhold. Det er ansvar der duer.
Så sidder du mand lige nu og tænker det kunne være godt at bidrage til din kvindes sexlyst, så er der andre der har gået vejen, med stor succes.
Så det kan du selvfølgelig også
Erotisk kapital, kan I aldrig få for meget af. Renterne er fantastiske, når livet banker på.
Hæng på, da jeg helt sikkert vil skrive mere om dette spændende emne.
Vil du have hjælp til at vække lysten i jeres parforhold? Læs om manglende sexlyst, eller book en samtale – alene eller sammen med din partner, i Aarhus eller online.
Din sexolog i Aarhus
Jeg hedder Sus Rasmussen og er autoriseret sexolog, psykoterapeut med speciale i parterapi og gynækologisk sygeplejerske. Med både en sundhedsfaglig og en terapeutisk baggrund kan vi tale om krop, følelser og sex i samme rum – trygt og i dit tempo. Jeg tager imod enkeltpersoner og par i min klinik i Aarhus N og online.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg komme alene som mand?
Ja. Flere og flere mænd kommer alene for at høre, hvad deres andel af kvindens lystproblem kan være, og hvad de selv kan gøre. Du kan også komme sammen med din partner – i Aarhus eller online.
Hvorfor skal vi løse det sammen?
Lystproblemer er et relationelt problem og kræver et samarbejde for at løse. Manglende lyst er ofte et symptom på, at der er andre emner i parforholdet, der er problematiske eller ubearbejdede.
Hvor mange samtaler skal vi regne med?
Det er forskelligt. Vi aftaler løbende, hvad der giver mening for dig eller jer.
Hvad koster det?
En individuel samtale på 60 minutter koster 1.300 kr. Til par varer første samtale 90 minutter og koster 1.800 kr., herefter 1.500 kr. for 60 minutter. Online samtaler koster det samme. Se alle priser.
Tag det første skridt
Du er velkommen til at kontakte mig. Book en tid i min klinik i Aarhus N eller online – eller ring, hvis du har spørgsmål.
“Der er kommet liv og lyst tilbage i vores sexliv.”
Læs mere: Manglende sexlyst · Manglende lyst eller nedsat lyst · Responsiv lyst · Sexolog i Aarhus
