Hvornår skal man gå fra hinanden?
Når tvivlen begynder at fylde

Der findes næsten ikke noget mere smertefuldt end at begynde at tvivle på det menneske, du engang var sikker på. Måske kan du stadig huske følelsen af nærhed og af at høre sammen – og måske er det netop dét, der gør så ondt nu: at stå ved siden af hinanden og samtidig føle, at der er blevet længere og længere imellem jer.
Måske prøver du stadig. Du tager dig sammen hver dag, forsøger at skabe kontakt, forsøger at tale og forsøger ikke at mærke skuffelsen så meget. Men indeni begynder spørgsmålet stille at fylde mere og mere: Hvornår skal man gå fra hinanden?
Tegn på om jeres forhold kan reddes – eller er ved at være slut
Der findes ingen test, der kan give dig det endelige svar. Men der er nogle tegn, som kan hjælpe dig med at mærke, hvor I står. Det er sjældent ét enkelt tegn, der afgør det – det er helheden og udviklingen over tid.
Tegn på, at der stadig er noget at bygge på:
I kan stadig grine sammen og have gode øjeblikke
I er begge villige til at se på jeres egen andel
Der er omsorg og respekt, også når I er uenige
I savner hinanden, selvom det gør ondt
Tegn på, at forholdet kan være ved at være slut:
Ligegyldighed har afløst både vrede og håb
Den ene har reelt allerede trukket sig følelsesmæssigt
Foragt og nedgørelse er blevet en del af hverdagen
I har prøvet længe, uden at noget forandrer sig
Kender du dig igen i begge lister, er det helt almindeligt – tvivl er sjældent sort-hvid. I samtaler hos mig i Aarhus N eller online kan vi sammen undersøge, hvad tegnene betyder for netop jer. Vil I prøve at vende udviklingen, finder du råd i Hvordan redder man sit parforhold? Har I børn og et fælles liv, kan du læse Hvornår er skilsmisse det rigtige valg? Når du er klar, kan du booke en tid her.
Hvornår skal man gå fra hinanden – og hvorfor bliver mange?
For mange kommer den tanke med dårlig samvittighed. Som om man svigter. Som om man burde kunne få det til at fungere, hvis bare man prøvede lidt mere. Derfor bliver mange længe – i håbet om, at noget ændrer sig, at nærheden vender tilbage, og at man finder hinanden igen.
Nogle gange gør man også. Men andre gange bliver ensomheden i relationen langsomt større end frygten for at gå.
Måske savner du at føle dig set, valgt til og mærket. Måske er samtalerne blevet korte eller konfliktfyldte, eller I går forbi hinanden i hverdagen uden rigtigt at mødes. Eller måske er der opstået en stille afstand, som ingen af jer helt ved, hvordan I skal få lukket igen.
Når kærligheden ikke forsvinder, selvom det gør ondt
Det svære er, at kærligheden ikke altid forsvinder, bare fordi relationen gør ondt. Og netop derfor kan tvivlen være så hård at stå i.
Særligt hvis I har børn sammen. For så handler det ikke kun om dig og jer længere. Så handler det også om familien, hverdagen og frygten for det, der sker bagefter.
Sådan kan jeg hjælpe jer
I samtalerne hos mig – i Aarhus eller online – er der plads til alt det, du måske ikke siger højt andre steder: tvivlen, sorgen, frustrationen, håbet og frygten. Du behøver ikke komme med en beslutning, og du behøver ikke vide, om du skal gå eller blive. Nogle gange starter afklaringen først i det øjeblik, du tør mærke ærligt efter.
Hvis I allerede har besluttet at gå fra hinanden, kan det stadig gøre en stor forskel, hvordan det sker. Når der bliver plads til at tale om det svære med ro, respekt og tydelighed, bliver det ofte lettere at komme videre bagefter – både for jer selv og for jeres børn.
For selvom parforholdet måske slutter, stopper relationen ikke nødvendigvis der. Især ikke, når man er forældre sammen. Derfor kan det være en vigtig gave at give jer tid til de svære samtaler, så beslutningerne ikke kun bliver taget i smerte eller afmagt, men også med omsorg for det liv, der fortsætter bagefter.
Din parterapeut i Aarhus
Jeg hedder Sus Rasmussen og er autoriseret sexolog, psykoterapeut med speciale i parterapi og gynækologisk sygeplejerske. Jeg er under uddannelse i emotionsfokuseret parterapi (EFT), som arbejder med de følelser og mønstre, der ligger bag udfordringerne i parforholdet. Jeg tager imod par og enkeltpersoner i min klinik i Aarhus N og online.
Ofte stillede spørgsmål
Skal vi have truffet en beslutning, før vi kommer?
Nej. Du behøver ikke vide, om du skal gå eller blive. Samtalerne er netop et sted, hvor der er plads til tvivlen, og hvor afklaringen kan begynde. Har I allerede besluttet jer, kan vi arbejde med, hvordan I går fra hinanden med ro og respekt.
Kan jeg komme alene?
Ja. Du kan sagtens komme alene, hvis du har brug for at mærke efter, før du taler med din partner – eller hvis din partner ikke ønsker at deltage.
Hvor mange samtaler skal vi regne med?
Det er forskelligt fra par til par. Vi aftaler løbende, hvad der giver mening for jer.
Hvad koster parterapi?
Første samtale varer 90 minutter og koster 1.800 kr. Herefter koster en samtale på 60 minutter 1.500 kr. Individuel terapi koster 1.300 kr. for 60 minutter. Du kan købe klippekort og dele betalingen op i rater. Se alle priser.
Hvad sker der til første samtale?
Vi bruger god tid på at høre, hvad der fylder for jer hver især, og ingen bliver presset til at sige mere, end de har lyst til. Læs mere om, hvordan en samtale foregår.
Tag det første skridt
Du er velkommen til at kontakte mig. Book en tid i min klinik i Aarhus N eller online – eller ring, hvis du har spørgsmål.
“Min mand kalder dig guldgraveren, fordi du har fundet guldet frem i vores forhold.”
Læs mere om parterapi i Aarhus · Hvordan redder man sit parforhold? · Hvornår er skilsmisse det rigtige valg? · Skilsmisse
