
Følelsesmæssig afhængighed
Følelsesmæssig afhængighed – Når du mister dig selv i relationer
Følelsesmæssig afhængighed kan føles som kærlighed. Som intens tiltrækning. Som dyb forbindelse. Men hvis du er ærlig, føles det måske mest som uro. Som angst for at blive forladt. Som en konstant overvågning af den andens signaler.
Hvis du søger på følelsesmæssig afhængighed, er det sandsynligvis fordi du kan mærke, at du mister dig selv i relationer. At dit humør afhænger af én person. At du tilsidesætter dine egne behov for ikke at miste. Og at du godt ved, at det ikke er sundt, men ikke ved, hvordan du stopper.
Følelsesmæssig afhængighed handler ikke om svaghed. Det handler om utryg tilknytning, lavt selvværd og en dyb frygt for at stå alene.
Tegn på følelsesmæssig afhængighed
Når du lever med følelsesmæssig afhængighed, kan du opleve, at din indre ro afhænger af den andens respons. Du analyserer beskeder. Venter på svar. Mærker uro, hvis der går for lang tid. Stilhed føles som afvisning.
Måske har du svært ved at sætte grænser. Måske bliver du i relationer, der ikke er gode for dig. Måske tilpasser du dig for at undgå konflikt. Du forbinder kærlighed med intensitet og drama, og rolige relationer kan føles uvante eller kedelige.
Du ved det med hovedet. Men kroppen reagerer med panik ved tanken om at give slip.
Det er klassiske tegn på kærlighedsafhængighed og utryg tilknytning.
Hvorfor opstår følelsesmæssig afhængighed?
Følelsesmæssig afhængighed opstår ofte tidligt i livet. Hvis du har lært, at kærlighed var ustabil. At nærhed kunne forsvinde. At du skulle være sød, stærk eller tilpasningsdygtig for at bevare forbindelsen.
Så giver det mening, at du som voksen bliver afhængig af bekræftelse i parforhold. Dit nervesystem forbinder afstand med fare. Derfor reagerer du voldsomt, når du mærker den mindste ændring i den andens adfærd.
Problemet er ikke din længsel efter kærlighed. Problemet opstår, når du mister dig selv i forsøget på at holde fast.
I tvivl om forskellen på psykoterapeut vs. psykolog?
Behandling af følelsesmæssig afhængighed
Behandling af følelsesmæssig afhængighed handler ikke om at blive kold eller uafhængig. Det handler om at skabe tryghed indefra.
I terapi arbejder vi med at styrke dit selvværd, regulere din angst for at blive forladt og opbygge en mere tryg tilknytning. Du lærer at mærke dine grænser tydeligt. At stå i ubehag uden at gå i panik. At vælge relationer, der også vælger dig.
Når du ikke længere er afhængig af den andens bekræftelse for at føle ro, begynder dine relationer at ændre sig.
